”Vi skal lige gå op og rive ved stenen” sådan lød ordren til børn i Ubberup 1950erne, og så var det helt klart, hvad sagen drejede sig om, men stenens baggrund og nærmere betydning var dog noget uklar. Bevidstheden om, at flaget gik på omgang og skulle hejses ved højtider, nationale begivenheder samt ved konfirmation, bryllup og lignende i lokalsamfundet var derimod helt klar.
At det skulle være forbundet med en vis national stolthed og ære, at holde det lille anlæg omkring genforeningsstenen hørte efterhånden en lidt ukendt fortid til. En fortid der havde fortabt sig i tågerne af Danmarks besættelse og angsten for russerne, hvorfor det var vigtigt at flage med Dannebrog. Denne tradition ophørte imidlertid, da flagstangen på et tidspunkt rådnede og blev fjernet i slutningen af 1970erne. Ligesom traditionen med at hejse flaget og pligten til at passe anlægget gik på skift blandt de lokale forsvandt i takt med, at generationerne med rod i tiden omkring genforeningen døde, og ejendommene blev overtaget af folk uden dette lokalkendskab. Samtidig overgik vedligeholdelsen af sådanne anlæg til kommunens vej- og parkafdeling
Genforeningsstenen i Ubberup er en af de omkring 600 sten, der blev rejst over hele landet i forbindelse med Sønderjyllands genforening med kongeriget.
I dag er stenene blevet en del af landskabet og bybilledet og mange lægger ikke længere mærke til dem. Men selvom genforeningsstenene hver især kan virke simple og almindelige, er de samlet set Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur, nemlig det forhold, at simple ubehandlede marksten bliver brugt som monumenter.
Monumenter over væsentlige historiske begivenheder eller personer bliver som regel etableret fra officiel side og placeret på centrale pladser i byer. Dette sker ofte som resultat af lange forhandlingsprocedurer og diskussioner om finansiering og kunstnerisk udformning.
De danske genforeningssten derimod vidner om de lokale initiativer og den virketrang, der som en løbeild blev fostret af de nationale følelser og tidens fysiske virketrang, der gik over landet i forårsmånederne i 1920. Dette kulminerede med afsløringerne omkring den 10.juli 1920, samtidig med at kong Christian X red over den gamle grænse på den hvide hest. Næsten alle er blevet opstillet på lokalt initiativ og bekostet lokalt. Genforeningsstenene anses i dag for at være en vigtig del af dansk kulturarv, hvorfor de blev fredet i 2018.
Dette var også tilfældet med genforeningsstenen i Ubberup, hvor nogle initiativrige, foreningsengagerede og samfundsoptagede beboere fostrede ideen om at få opstillet et mindesmærke i landsbyen over Sønderjyllands tilbagevenden til kongeriget. Der blev fundet en passende stor sten på bakkerne bag Ubberup på sydsiden af det gamle rettersted, Keldebjerg. Stenen blev transporteret på en – til lejligheden – konstrueret stenslæde, der blev trukket af fire heste ned til dens placering centralt i landsbyen. Historien om denne bedrift er blevet overleveret igennem generationer i lokalområdet. Herefter kom så arbejdet med at få konstrueret fundamentet til stenen, og få stenen bakset forsvarligt på plads, hvilket også må have krævet en stor arbejdsindsats.
(billede fra 1920)
Regnskabet for Ubberup Genforeningssten og Forskønnelsesforening viser, at hele landsbyen må have støttet projektet, idet der er over halvtreds bidragsydere med bidrag fra 1 til 25 kr. Der blev indsamlet i alt 446 kr. til etablering af fundament, inskription, flagstang og etablering af beplantning af anlægget. Den store post på regnskabet var inskriptionen, som den lokale kunstner Joh. Lembcke Jensen havde designet og blev udført af stenhugger O. Carlsen, Kalundborg formedelst 130 kr. med teksten:
Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920
Stenen blev rejst på et ret højt stenfundament, som igen er omgivet af en større kreds af sten. Til fundamentets og flagstangssoklens fundering var der indkøbt tre sække cement for i alt 42 kr. – sikkert 50kg sække. Stenhuggeren skulle have 30 kr. for tilhugning af flagstangssoklen. Selve flagstangen kostede 70 kr. og 50 kr. for flaget. Der blev heller ikke sparet på beplantningen, idet regningen hos gartner Hans Nielsen lød på 71 kr.
Anlægget stod klar til indvielse den 10. juli 1920. Ved indvielsen var omkring 100 mennesker samlet, og der var taler af præsten i Tømmerup J.P.P.Rønild og friskolelærer B. Thomsen. En af initiativtagerne gdr. Johannes Jensen afslørede stenen.
Præsten talte om glæden ved Genforeningen og slog den nationale og lokalpatriotiske tone an, idet han sagde: ”Lad landsbyen værne og beskytte den, og lad den stå som et udtryk for kærligheden til det danske fædreland.”
Ved arrangementet efter den højtidelige afsløring var der udgifter til bager og brugs på i alt 92 kr., denne udgift blev dog delvis betalt at indkomne beløb for kaffen i forsamlingshuset. Ved festligheden blev børnene trakteret med chokolade og boller og fik sig til slut en svingom, ifølge Kalundborg Folkeblads omtale af begivenheden.
Som nævnt lægger man ikke meget mærke til Genforeningsstene rundt omkring i Danmark i dag eller kender historien bag disse mindesmærker. Dette er også tilfældet i Ubberup, hvor flagstangen som nævnt er blevet fjernet for længe siden, og kendskabet til de gamle traditioner er forsvundet.
For nogle år siden havde en af de lokale brug for en flagstangssokkel til en ny flagstang. Til dette formål havde vedkommende udset sig den fint tilhuggede sten, som stod til ingen nytte ved siden af mindestenen. En lokal, der var ansat i kommunens vejafdeling, havde sagt god for projektet, hvorfor der var blevet hyret en rendegraver til at forestå arbejdet med at flytte stenen. Dette projekt faldt imidlertid mindre heldigt ud, idet stenen jo var meget velfunderet i megen cement, som tidligere nævnt, hvilket betød, at stenen knækkede i jordhøjde. Desuden kom en anden lokal med større viden om historiens gang i Ubberup tilfældigvis forbi. Denne henvendte sig til formanden for Teknik og Miljø i kommunen og projektet blev standset. Stenen blev limet sammen igen og står stadig på sin plads, hvor den nu har stået i 100 år sammen med genforeningsstenen, dog stadig uden flagstang
Desværre foreligger der ikke noget regnskab for denne del af arbejdet med Genforeningsstenen i Tømmerup Sogns Lokalhistoriske Arkiv